Deltager, Trine Høggård udtaler:
"Animas kærlighedsretræte er fuld af kærlighed og det er topprofessionelt. Jeg blev mindet om, at kærlighed er til stede hele tiden, man skal bare få øjnene op for det! Det gjorde indtryk på mig, at alle de små individuelle sessioner var med til at få det til at spire inde i mig. Vi havde først forskellige samtaler to og to, hvor vi lærte hinanden at kende, og det gjorde det nemt at åbne op, når vi skulle arbejde mere i dybden. Noget der også var vigtigt for mig var musikken, som blev brugt til at skabe den rette stemning til øvelserne. Unikt at Anne-Marie også er pianist, hvilket blev integreret så fint i kurset i form af levende musik til meditationerne. Vi lærte endda Animas egen sang, og det gjorde, at følelsen af fællesskab blev endnu stærkere. Rose og Anne-Marie supplerede helt naturligt hinanden og skabte på den måde et trygt rum for alle. Kurset får mine allervarmeste anbefalinger."
AFSPIL Animas sang, klik på billedet
KÆRLIGHEDS RETRÆTE
Oplev to intensive dage med fokus på kærlighed og tillid.
Weekend: (Nye datoer på vej..)
Lørdag d. 8. januar 2022 kl. 10.00 – ca. 21.00
Søndag d. 9. januar 2022 kl. 10.00 – 17.00 (Denne weekend forgår på Vårkjærvej 6, Viby J.)
At kunne skabe og bevare kærlige relationer er helbredende både fysisk og psykisk. Forskning viser, at tilknytning generelt og gennem hele livet er grundlag for:
- Vores personlige styrke (immunforsvar og smerteoplevelse)
- Vores måde at færdes i verden på
- Vores forhold til os selv.
Hvorfor er det vigtigt?
Hvis vi erfarer, at vi kan stole på at blive mødt, holdt og elsket, vil hele vores system åbne op og folde sig ud. Når vi har en oplevelse af grundlæggende tilknytning, kan vi på en gang rumme lethed og kraft. Et kærlighedsforhold kan blive kilden til den samme dybt transformerende kraft, når vi mærker, at vi er betydningsfulde – og når vi tør lade en anden være betydningsfuld for os.
At turde stole på den elskedes nærvær kan føles sårbart, men sårbarheden baner samtidig vejen for kontakt til os selv. Og den kontakt er svaret på mange menneskers udefinerbare længsel.
At være i en sund relation til et andet menneske er en dans, som kræver både evnen til at give sig hen og smelte sammen og evnen til at adskille sig igen. At blive ét med en anden og at vende tilbage til sin egen helhed.
I denne weekend vil vi kigge på vores mønstre og på, om de tjener vores dybeste behov. Du vil få hjælp til at opdage hvilke mekanismer, der påvirker din måde at tænke og handle på.
Hvad kan du opdage?
- Hvad længes DU efter i dit kærlighedsliv, og er der noget som forhindrer dig i at
udtrykke dine behov? - Har du en tillidsfuld base i dig selv, hvorfra du kan møde andre?
Det får du mulighed for at udforske og afprøve i en nærværende og kærlig atmosfære. Rose og Anne-Marie vil guide gruppens øvelser og samtaler med henblik på en større klarhed og fordybelse ind i følgende:
- Er der forskel på at være nær den anden og at være nær dig selv?
- Hvad kan få tryg tilknytning til at blomstre?
- Hvad skal der til, for at du føler dig elsket, og kan du elske dig selv?
- Hvordan kommer din kærlighed til udtryk?
- Hvad skal der til, for at du tør hengive dig?
Deltagere fortæller om oplevelsen:
Der vil være et begrænset antal pladser, for at der kan opstå en stemning af nærhed og fortrolighed.
Praktisk
Pris:
3.200,- DKK
Prisen dækker undervisning og fuld forplejning.
Forplejning:
På dag 1 er der frokost, forfriskninger, kage og aftensmad.
På dag 2 er der morgenmad, frokost og eftermiddagskage.
Tidspunkter:
Lørdage kl. 10.00 – 21.00
Søndage kl. 10.00 – 17.00
Eksempel på et dagsprogram:
10.00 Velkomst og intro til dagene
10.30 Meditation, fordybelse, musik
11.00 Fordybelse i dagens tema
11.45 Inspirationsoplæg og samtaler
13.00 Frokost
14.00 Bevægelse, dans, musik
14.30 Undervisning og øvelser
16.00 En sanselig overraskelse
16.30 Undervisning og øvelser
18.30 Middag og aftenhygge
20.00 Tak for i dag (Der kan ikke overnattes på stedet)
LEG OG SANSELIGHED
Oplev en intensiv weekend med fokus på leg og sanselighed.
Weekend:
Lørdag (Dato på vej)
Søndag ( Dato på vej)
Pris: 3200,- DKK
Frit og sanseligt nærvær og en udforskende og legende seksualitet kan være en stor kilde til energi og livsglæde! Oftest forbinder vi sex med et møde mellem to. Det er selvfølgelig en stor del af fornøjelsen – men det handler også om det bevægende møde med vores egen krop og om kontakten til vores væren, energi og sjælfuldhed. Det ærlige møde med os selv åbner for en dybere intimitet med den anden.
Og hvordan med kreativitet på andre områder af livet? Kan de også være en legeplads, hvor vi lader vigtige sider af os selv komme til udtryk?
Det finder vi meget spændende, og vi glæder os til at byde jer velkommen med alt, hvad I hver især bringer med af erfaringer og overvejelser.
Dagene vil veksle mellem inspirationsoplæg og samtaler samt øvelser og oplevelser, der vækker alle sanser. Vi vil dermed byde dine legende sider op til dans.
Hvad skal vi tale om
Nogle emner kunne være:
- Kan/vil du skabe mere plads til at være åbent og sanseligt til stede i livet?
- Hvad ønsker du at fremelske i dine intime relationer?
- Hvad kan du selv gøre for at skabe flere af de situationer, som du elsker at befinde dig i?
- Ifølge dig: Hvad er tilladt? Hvad forventes af dig, og hvad forventer du af andre?
Hvad er attraktivt? - Hvornår oplever du et fællesskab med andre kvinder, og hvornår oplever du
konkurrence? - Hvad har du lyst til at dele i et fortroligt kvindefællesskab?
Hvordan foregår det?
Med plads til skæve, humoristiske, alvorlige og sansende vinkler vil vi nærme os alt dette. Vi opfordrer dig til at komme med alt, hvad du er, for at du kan erfare, at det hele er værdifuldt for fællesskabet. .
Du vil møde et fortroligt rum, hvor du trygt kan prøve nye ting af.
Alle øvelser foregår med tøjet på.
Der vil være et begrænset antal pladser, for at der kan opstå en stemning af nærhed og fortrolighed.
Praktisk
"Alt liv bevæger sig i en cyklus, som omfavner og indeholder stadig mindre cirkler. Om du går til højre eller til venstre, vil du komme tilbage til dig selv. Om du møder den ene eller den anden, vil du møde en del af dig selv. Det kan til tider være skræmmende, men det er også en mulighed for overgivelse til trygheden i, at vi aldrig for alvor farer vild. Alt, hvad vi har behov for, ligger afventende og er til stede hele vejen – selv i det korteste øjeblik."
Anne~Marie
Samarbejdspartner
Rose Alba Broberg
Psykoterapeut
Underviser ved Evoke
Ph.D studerende
Aarhus Universitet, Institut for Psykologi
Cand. mag
Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Kommunikation
Desuden en række andre terapi-relavante uddannelser.
Klik her for mere info om Rose