Find ro i at være den, du er, sammen med andre.
Indledende meditation til levende klavermusik.

Hvilke sider af dig vil du gerne bruge mere og kende bedre?

Kender du oplevelsen af, at det er nemmest at slappe af og mærke dig selv, når du er alene?

At der er en række måder, du for det meste optræder på, når du er sammen med andre - og at der er mange flere sider af dig, som du gerne vil bringe i spil?

Vil du gerne turde vise, hvem du er, og hvad du indeholder uden først at bede din indre kontrollør om lov?

Så er aftengruppen et sted for dig.

Te Drikning For Web

Hvad kan en aften indeholde?

En aften vil starte med, at du får mulighed for at lande og slappe af ved at sidde rundt om mit flygel og lytte til levende klavermusik, som beroliger nervesystemet.

Derefter vil jeg lave et oplæg om aftenens tema. Hvad temaerne skal være afhænger af, hvad I som deltagere ønsker at opnå i løbet af forløbet. Så de tager afsæt i gruppens behov og ønsker.

Vi vil altid lægge ud med at samtale om et givent emne med en enkelt anden, så det bliver trygt at fortælle om dig selv i dit helt eget tempo. Der vil også være øvelser, hvor man flytter sig fysisk rundt i rummet for at perspektivere sin forståelse.

Vi vil komme til at kende hinanden rigtig godt undervejs, og du vil sandsynligvis opleve, at både du selv og de andre er hele, elskelige mennesker på tværs af forskelligheder i køn, alder, drømme, opfattelser og livshistorier. Og så vil du erfare, at vi, trods vores forskellige ydre, er meget lig hinanden, når det kommer til indre usikkerhed, kamp, længsel, eksistentielle spørgsmål og mellemmenneskelige vilkår.

En stor del af ideen med en gruppe er, at den enkelte kan øve sig i at mærke sig selv og give udtryk for det, der mærkes. Derfor er et muligt nej også helt OK og måske endda noget, som er værd at fejre!
Du vil blive inviteret til at udfordre din opfattelse af, hvem du kan tillade dig at være, eller måske bare hvem du føler dig velkendt med at være. De dele af dig selv, som ikke får plads, vil du måske opdage, at du både kan lære at holde af og bruge til at få et rigere og mere fuldt liv.

"Anne-Marie er fantastisk til at holde rummet i et gruppeforløb. Hun ser hver enkelt og giver plads til alt det, som er. Hun spotter, hvad der er på færde og følger det kærligt på plads. Jeg føler mig altid rummet og holdt, uanset hvor stort holdet har været. Alle mine varmeste anbefalinger"

Berit Jensen, klient

Praktisk - 20 ugers forløb

Når vi mødes er det på torsdage kl. 17.30 til 21.00: (Ny startdato på vej!)

Der bliver hjemmeopgaver og interaktion med de andre deltagere undervejs udover vores mødeaftener:-) Desuden tilbagemelding til mig og adgang til materiale, som jeg lægger op løbende.

Adressen er Vårkjærvej 6, 8260 Viby J.
Medbring en form for aftensmad til spisepausen. Der vil være mulighed for at varme mad, og der serveres kaffe, te og lidt frugt og sødt.

Pris: Kr. 4800,-